Om os
Mange års glæde over antikviteter har gjort, at vi har fået interesse for, hvordan man kan vedligeholde og eventuelt reparere gamle ting. Mange timer er gået med, at vi har søgt oplysninger i gamle opslagsværker og andet faglitteratur for at sætte os ind i ældre håndværk og fremstillingsmåder.
Vi har ikke kunnet finde nogen metode til at renovere /genskabe sølvoverfladen på bestik og vaser, lysestager mm. hvor årelang slid og pudsning har medført, at sølv-laget er forsvundet. Vi satte os for at finde et middel / en metode til at genskabe en pæn sølvoverflade på disse ”godt brugte” genstande. Kirsten kender til kemi fra hendes uddannelse og arbejde indenfor apotekerverdenen, så da Niels havde fået indrettet et rum i kælderen, startede en lang række af forsøg. Glæden var stor, da et enkelt af forsøgene medførte, at der sad et tyndt lag sølv på den kobberplade, vi anvendte, men laget skinnede ikke rigtigt og var så tyndt, at underlaget tydeligt skinnede igennem, hvilket gjorde, at vi opstillede endnu to krav til slutresultatet: - det skal have dybde, og så skal det være blankt. Ikke nok med det - få dage efter måtte vi med stor fortvivlelse erkende, at sølvet på vores kobberplade var ”forsvundet”. Nu var kravene så blevet udvidet til: midlet skal afsætte sølv, det skal ”blive der”, det skal have glans, og da vi nu var i gang med at stille krav, tilføjede vi kravet om, at det ikke måtte indeholde stoffer der var skadelige for brugeren.
Optimismen, i kraft af at vi jo var lykkedes med et af de første forsøg, gav os det ”gå-på-mod” der gjorde, at vi efter godt to år stod med et middel, der levede op til alle forventningerne på nær holdbarheden.
Hvad skulle vi gøre? Vi følte, vi stod med potentialet til et godt middel, og så var det alligevel ikke godt nok.
Hovedet blev lagt i blød – og lige lidt hjalp det. Masser af forsøg viste et godt resultat, men efter en uge ”blegnede sølvet” på prøverne.
Vi prøvede nu at komme delvis tilfældige stoffer i, for at se om noget kunne give os et fingerpeg og Vupti.
Et af de valgte stoffer viste sig at være lige det, der stabiliserede vores middel.
Nu da vi stod med et godt produkt på hånden, følte vi, at vi måtte give andre mulighed for at bruge produktet.
Og Silverfix® var en realitet.
 | Kirsten har sin uddannelse fra Lemvig Apotek og arbejdede i mange år som leder af laboratoriet på Struer Apotek. Medicinproduktionen blev centraliseret, og Kirsten valgte at uddanne sig til merconom i regnskabsvæsen og arbejdede herefter som bogholder og regnskabschef i flere produktionsvirksomheder i Midt- og Vestjylland. Efter flytning til Ølstrup arbejdede hun i sekretariatet på Ringkøbing Sygehus, indtil en trafikulykke tvang hende til at gå på førtidspension. Kirsten har nu udnyttet sine oprindelige kundskaber til udvikling af Silverfix®. Vores datter Maria tog i begyndelsen af 2013 hendes afsluttende eksamen i kemi fra Syddansk Universitet i Odense. Under hele udviklingen af Silverfix® - serien har Maria bidraget med hjælp til specifikke kemiske problemstillinger. Desuden har Maria stået for udviklingen af Silverfix®-Clean, der er et rense/pudseprodukt der ikke slider på sølvet, og hvor man ved brugen ikke skal bruge "knofedt". Niels er uddannet folkeskolelærer og gik på pension medio 2013 efter knap 40 år som lærer. Han har gennem mange år også arbejdet med antikviteter. Hans store interesse ligger indenfor områderne keramik, glas og sølv. Desuden interesserer han sig meget for restaurering. |