Sættet indeholder:
1 stk. renseplade
1 stk. silikone tang
10 poser Kalcineret soda (kan genbestilles)
1 stk. polerklud
Med Silverfix Quick Rensekit er du i stand til i løbet af få minutter at pudse dit bestik, så det bliver skinnende blankt - og vel at mærke uden at du skader sølvet.
Video: Sådan gør du
Sådan gør du:
Start med at finde to plastbaljer frem.
1) I den ene kommer du rent vand til senere brug.
I den anden balje klargøres rensebadet.
2) Rensebadet laves ved, at du lægger Silverfix Quick Rensepladen i baljen.
3) Hæld 2 liter kogende vand, samt en pose kalcineret soda (ca. 30 g) i det kogende vand.
4). Læg de anløbne emner i badet, så mindst et stykke sølv rører pladen.
Efter ca. 45 sekunder:
5) Det rensede sølvbestik tages op af badet og kommes i det rene vand ( brug tangen).
-en ny portion anløbent sølvtøj kan nu lægges i rensebadet. Gentag nu Pkt. 4 og 5, dog gives lidt længere rensetid, idet badets temperatur er faldet.
Efter brug hældes vandet ud og Aluminiumspladen renses med en skuresvamp.
Silverfix Quick Rensepladen kan også anvendes til rensning/pudsning af smykker. Ved smykker, der kan gemme på noget "hudfedt", skal rensetiden ofte forlænges - op til 2 minutter. Brug evt. en pensel til at hjælpe renseprocessen, hvis smykket er meget sort.
Rensepladen bør ikke anvendes til emaljerede og bevidst oxiderede emner (mønstre hvor sorte partier indgår), samt smykker af rav eller med ædle stene.
Silverfix Quick Rensepladen, der er af aluminium har en tykkelse på 2 mm. og kan bruges usandsynligt mange gange.
Silverfix Quick Rensepladen er fremstillet på en produktionsskole i Vestjylland.
Poserne med kalcineret soda (vandfrit soda) kan du bestille separat.